02/07/2024 0 Kommentarer
Koncert 5/4-22
Koncert 5/4-22
# Set og Sket JANUAR - JUNI 2022

Koncert 5/4-22
En tour gennem livet var et musikalsk foredrag om tilværelsen som en lang rejse med udfordringer, fantasier, drømme, kærlighed og afsked. En rejse uden mulighed for en ekstra tur.
Erling Rask er en ægte singer/songwriter der laver sine egne tekster og melodier. Det er efterhånden blevet til mange sange og flere cd-udgivelser. Erling har også udgivet en salme CD ”MED PÅ VEJEN”, hvor en række kendte kunstnere, bl.a. Poul Krebs, Michael Falch, Nanna, Peter Belli, Anne Dorte Michelsen; Ester Brohus, m.fl. fortolker nogle af vore gamle salmer.
Bandet består, ud over Erling, af HENRIK KOITSZCH som har en helt unik måde at spille guitar på og med sine fantasifulde riff, tilføjer han Erlings sange liv og bevægelse. Med på bas er den professionelle musiker MARTIN NIELSEN, der med sin store musiske erfaring giver musikken tyngde.
Med fødderne godt plantet i den jyske muld, laver Erling sange der handler om små glimt i hverdagen set gennem en kritisk men også kærlig sangskrivers kikkert.

Kommentarer