Her kan du få et indtryk af vore kirker, finde oplysninger om kirkelige handlinger og ikke mindst de mange aktiviteter, vi har at byde på. Vi håber, du finder, hvad du har brug for. Du er selvfølgelig altid meget velkommen til at kontakte os, hvis du har noget, du gerne vil tale med os om. Du kan finde navne og adresser på præsterne, øvrige medarbejdere samt medlemmerne af menighedsrådet under menupunktet kontakt.
God fornøjelse med læsningen
Konfirmand info og tilmelding 2020-2021:
Benyt dette link: Klik her
Babysalmesang
Babysalmesang starter medio august.
Nu er der mulighed for at tilmelde sig online: Klik her
KONFIRMATIONSDATOER 2020
Velkommen til Valgforsamling
Tirsdag 15. september 19.00 i Kirkehuset i Humlum
Menighedsrådet for de næste 4 år skal vælges på denne aften. Det nye menighedsråd tiltræder 29. november 2020.
Der skal vælges 5 menighedsrådsmedlemmer fra Resen sogn og 5 fra Humlum sogn. Herudover består menighedsrådet af en medarbejderrepræsentant og de 2 præster.
Vi har brug for dig!
I forbindelse med valget har vi brug for dig. Alle kan være med til at gøre en indsats for, at vi også efter 29. november har et rigtig godt menighedsråd.
Mød op den 15. september og vær med til at vælge menighedsrådet.
Måske har du selv tænkt på, det kunne være interessant at tage en periode i menighedsrådet? Måske kender du en, der kunne være interesseret i at komme i menighedsrådet? Spørg gerne vedkommende, eller giv menighedsrådet et praj.
Eneste kvalifikationskrav for at være et godt emne til at sidde i menighedsrådet er, at man interesserer sig for og har lyst til at påvirke et frugtbart folkekirkeliv i Resen, Humlum og Bremdal området.
Juletur 14. - 15. decemberJulekoncerten i Hamburg arrangeret af de 4 nordiske kirker. Tilmelding senest 30. september. Se nærmere her: Klik her UDSTILLING |
Multikunster Kristine Frøkjær udstiller i Kirkehuset i Humlum.
Tirsdage - Fredage kl. 8-15
De fleste af billederne er indramninger af plakater, som kan bestilles på privat besked her på facebook. Pris hhv. kr. 100 og 200 uden ramme.
Der ligger også eksemplarer af Kristines bog: "Et hyggeligt lille problem - en gardin-alkoholikers historie" i salen i Kirkehuset. Den koster 150,-, og kan også købes/bestilles hos boghandlere og f.eks. Saxo, og lokalt i Hurup hos boghandler og Din Kjole.
Flere malerier kan ses på Hurup Bibliotek!
SAMTALESognepræsterne står altid til rådighed for en samtale. Det kan foregå hos præsten eller i dit hjem.
Samtalen kan f.eks. handle om tro og tvivl, sorg og savn, ensomhed, svære valg i livet, eller hvad der er brug for at tale om. Præsterne har tavshedspligt. En samtale kan holde sig til at være samtale, men bøn eller en salme kan også få en plads i samtalen, ligesom hjemmealtergang er en mulighed. Præsten tager også gerne på besøg, hvis der er opstået sygdom, eller hvis man synes, at nu er det længe siden, præsten har været forbi. |