Bryllup

Vielse i Resen Kirke eller Humlum Kirke aftales med kirkekontoret. For at blive gift i en kirke, skal mindst den ene være medlem af Folkekirken.

For at blive viet skal man have udstedt en "Prøvelsesattest" (et dokument der bekræfter, at brudeparret opfylder betingelserne for at blive gift). Prøvelsesattest søges der om via borger.dk En prøvelsesattest kan tidligst udfærdiges 4 måneder før vielsen. Prøvelsesattesten afleveres eller sendes til kirkekontoret.

Inden vielsen skal der aftales tid for en samtale med den præst, der skal foretage vielsen. En samtale, der bl.a. handler om, hvad en kirkelig vielse er og hvordan, den foregår. Der skal også vælges salmer til vielsen. Hjælp til salmevalg kan findes på hjemmesiden www.dendanskesalmebogonline.dk. I forbindelse med samtalen afleveres navne og adresser på 2 vidner.

Der kan foretages navneændring i forbindelse med en vielse. Dette sker under www.borger.dk  ved hjælp af NemID. Såfremt man ikke har NemID findes blanket på www.personregistrering.dk. Navneændringer i forbindelse med vielser er gebyrfrie.

Aftale om evt. pyntning af kirken skal ske med kirkens graver.

Se nærmere forklaringer under folkekirken.dk: http://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/bryllup

Kirkelig velsignelse af borgerligt ægteskab
Et ægtepar, der er blevet borgerligt viet, kan få en kirkelig velsignelse af deres ægteskab, hvis mindst én af parterne er medlem af Folkekirken. Kirkelig velsignelse foregår ved en kirkelig handling, som på mange punkter ligner en kirkelig vielse.
Parret skal henvende sig til kirkekontoret for at aftale tid, sted mv.