November

Ser ud over landet med skoven - 838

Hvis man har mistet et menneske, der stod en nær i løbet af det forgangne år, er der i kirken tradition for at samles den første søndag i november. Ved Allehelgensgudstjenesterne på søndag i Resen kirke kl. 9 og Humlum kirke kl. 10.30 bliver navnene på de, der er døde siden sidste Allehelgen læst op. Det er rolige gudstjenester med tid til eftertanke og tid til at mindes dem, der er gået bort, men som har haft en stor betydning i vores liv. Der vil også blive lejlighed til at tænde et lys. Gudstjenesterne er pyntet med smukke salmer, tekster, prædiken, orgelmusik og blomster.

Månedens salme af salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen kalder selv sin salme for ”en Allehelgen-salme”. Den vemodige stemning bliver anslået i naturbilleder og hun forsøger at gå tæt på sorgens forladthed og følelsen af tomhed. Mange tænder lys ved gravene på denne tid af året, dette er også et udtryk på forkyndelsen af håbet, siger Lisbeth.

Udgangspunktet i salmen er den gammeltestamentlige læsning fra Esajas til Allehelgens dag, anden række. Gud lover folket at bønhøre dem i nådens tid. Han slutter pagt med dem, så de kan genopbygge deres land. Gud vil ”føre dem i barmhjertighed og føre dem til kildevæld”.

Lisbeth Smedegaard Andersen ser ud over landet, hendes eget velkendte land. Kildevældet fra Esajasteksten vises her i form af ”Træerne der drypper af fugt / Skoven” (vers 1). Vi har dansk efterår nu, hvor bladene gyldnes, som var de overtrukket af bladguld. Når noget er overtrukket med guld, så er det også i forbindelse med den himmelske verden.

I vers 2 sammenlignes mennesket med græsset, der forgår (Esajas Kapitel 40, vers 6-8). Det er svært at acceptere. at vi skal miste vore kære, én eller dem vi elsker. Tingene og stuerne kan hviske om dem, vi savner, ja, andres trøst hjælpe ofte ikke (vers 3).

Især om natten ”lirker erindringerne døren på klem”. Især alle de erindringer, vi forsøgte om dagen at lukke af for, åbner hjertet om natten med følelser (vers 4). Lukketheden kan endda gøre, så vi ikke føler, at vi kan bede til Gud, men Gud kommer til os (vers 5).

Selvom de døde sover i deres grave, så skal ”graven blomstre med lys”. Vi skal kaldes ud af gravens mørke og ind i lyset engang.

Anne-Marie Helligsø, Organist

Hør månedens salme: Klik her

 

1. Ser ud over landet med skoven

hvor træerne drypper af fugt

og birkenes blade i langsomt fald

som bladguld ingen har brugt.

 

2. ”som græsset er menneskets dage”

det er så uendelig svært

at elske og miste – forstanden ved

hvad hjertet aldrig får lært.

 

3. selv stuerne, tingene hvisker

at intet er mere som før

og menneskers trøst bliver til tomme ord

hver gang et menneske dør.

 

4. Forsøger om dagen at lukke

for det der får tårerne frem

erindringer vandrer omkring ved nat

og lirker døren på klem.

 

5. men dér hvor selv bønnen forstummer

der lyder en stemme fra Gud

om ham der skal sønderslå dødens port

og kalde mennesker ud

 

6. til livet og håbet der våger

ved vinter mens alting fornys

de døde skal sove sig bort i jord

men graven blomstrer med lys.