Oktober

Vi finder fred i kirken - 860

Det er en salme, der oprindelig er skrevet til en genindvielse af en kirke efter en renovering, og den siger noget om, hvad der netop sker i kirken, når vi mødes til gudstjeneste. Hvad sker der i det rum, der netop er bygget for at være et mødested mellem Gud og mennesker. Kirken er ”et sted” gentages det gang på gang i hvert vers. Et sted hvor der sket noget i mødet med os selv, med Gud og med hinanden.

Det er stedet med fred (vers 1), hvor Guds fred bliver givet os i velsignelsen. En fred vi faktisk kan leve på midt i den ufred der er i verden, og midt i den uro der nogen gange er i os selv.

Der er sommetider nogen, der siger, at tærsklen eller dørtrinet til kirken er for højt. Men den her salme siger ligeud, at der er plads til os alle – også ”alle os der gjorde visse ting vi ikke ville”. Altså ganske konkrete ting, som vi hver især bærer på.

Vi får givet noget, når vi kommer der, siges det videre (vers 2). Vi fyldes op med fællesskab og håb. Her i kirken får vi jo bl.a. at vide med Paulus’ ord, at vi alle er del af den samme organisme, og at vi hver især har en plads med hver vores funktion. Kirken er en håbefuld mangfoldighed. Det kan vi godt trænge til at blive mindet om og fyldes op med.

I kirken behøver vi ikke hele tiden at skulle skabe vores egen virkelighed eller iscenesætte os selv, sådan som det efterhånden er tilfældet så mange steder og ikke mindst på de sociale medier. Biskop Jan Lindhardt sagde engang: ”Vi er bipersoner i vores eget liv”, og med det mente han, at det er de andre mennesker i vores nærhed, der er hovedpersonerne. Og i kirken (vers 3) hører vi, at vores dagligdag bunder i den gåde, der er verdens største under, nemlig at Gud vil have med os at gøre, uanset hvem vi er.

Men det betyder også (vers 4), at vi bliver små i kirken. For ingen af os råder grundlæggende over svaret. Det forbliver at være en gåde, der ikke er helt åbenbaret. Vi kan ikke tage patent på sandheden, eller ”slå hinanden oven i hovedet med Bibelen” f.eks.

Med det originale udtryk (vers 5) ”vi helligånder luften sammen” får Iben Krogsdal vist, at det er fællesskabet, der er udgangspunktet i kirken, og det er Gud Fader som skabersolen, der kan fjerne vreden fra verden og ikke os, der med magt og med selvretfærdighed skal gå til kamp. For det er ”Livets kors” – Jesus Kristus, hvis død på korset, der fører til liv for os. Det er hans magtesløse magt, der bliver vist os i kirken som den sande magt. Det er kærlighedens magt, vi møder, når vi ”sidder lige midt i kærligheden”.  Bemærk at vi her møder hele treenigheden – Fader, Søn og Helligånd, uden at Iben Krogsdal bruger de traditionelle ord og vendinger.

Alt det vi kommer med til kirken bliver mødt af en ny begyndelse (vers 6) ved nadverbordet - i tilgivelsen og i opstandelsen.

Så derfor bliver vi også sendt ud igen fra kirkens ”sted” med muligheden for at ”tage Guds kærlighed på ordet”.

Jan Bjerglund, Sognepræst

Hør månedens salme: Klik her

 

1. Vi finder fred i kirken

et sted der ånder roligt uden grænser

hvor livets lys er tændt og brænder stille

for alle os der falder

for alle os der kalder

og gjorde visse ting vi ikke ville.

 

2. Vi fyldes op i kirken

et sted hvor ingen ensom er alene

hvor kærlighedens veje aldrig ender

og når vi mangler mening

og glæde og forening

et sted der lægger håb i vores hænder

 

3. Vi lyser op i kirken

et sted hvor ånden bruser os i blodet

hvor ingen af os selv er ledetråden

hvor dagligdagen bunder

i verdens største under

og alle lyser lige smukt i gåden

 

4. Vi bliver små i kirken

et sted der åbner kroppen for det dybe

hvor ingen af os råder over svaret

hvor ingen sandhed brænder

som magt i vores hænder

fordi den aldrig helt er åbenbaret

 

5. Vi bliver set i kirken

et sted vi helligånder luften sammen

hvor skabersolen smelter verdensvreden

hvor livets kors forkynder

til alle os som synder:

I sidder lige midt i kærligheden

 

6. Vi bliver til i kirken

et sted med ny begyndelse til alle

med mild og vild opstandelse ved bordet

hvor vin og brød fortæller

så er det nu det gælder

gå ud og tag Guds kærlighed på ordet