Juni
Nu er det Åndens lyse tid - 806
”Nu er det Åndens lyse tid” er en skøn pinsesalme af Lars Busk Sørensen. ”Åndens lyse tid” er pinsen, den tredje store kirkelige højtid.
Naturen folder sig ud med fuglesang og bøgegrene, når vi fejrer pinse, som kærlighedens fest. Helligåndens komme til os fejres. At pinsen er kærlighedens fest betyder, at den også er forsoningens, forståelsens og fællesskabets fest. Apostlene oplevede det store kommunikationsunder den første dag, hvor alle forsamlede pludselig forstod evangeliet, uanset kultur og sprog.
I et sommerhus i Småland blev første vers til af salmen. Baggrundstemningen er den svenske lyse sommer, men det var i sommeren 1995, hvor der om aftenen blev vist billeder på tv’et af krigen i Bosnien, som blev en mørk disharmoni til den lyse sommer. Dette udtrykkes med ”verdens onde strid”.
Vers to handler om talen om forsoningen – hvor bønnen om en fredelig, åben verden uden blanke våben nævnes i vers tre. En verden, hvor man ser mennesker, der ikke lukker sig inde i klaner, stammer, nationaliteter og familier. Krigen i det tidligere Jugoslavien er jo et eksempel på en moderne stammekrig.
Jesus opløste jo også de gamle fællesskaber med noget nyt. Jesus nævnte bl.a. til manden, der vil følge ham, selvom han først vil bede om lov til at begrave sin fader: ”Lad de døde begrave deres døde og kom så og følg mig”. Jesus taler om Guds rige, et nyt Helligåndens fællesskab. Når trosbekendelsen siges i kirken, ja hver søndag, så er det Helligåndens fællesskab, vi siger, vi tror på!
Salmen er både en bekendelse (”Vi tror”), en opfordring (”at gå vor Gud i hånde”), en bøn og lovsang, og Lars Busk Sørensens salme er moderne, da moderne salmer slutter åbent med en anråbelse eller en bøn.
I salmen bliver vi præsenteret for skaberværkets storhed og vort ansvar, som den enkelte, inden vi kommer til frelseshistorien: vers 3: et barn fødes, vers 4: siden opstår. Sådan så vi i vers 5 kan bede Gud om at bevæge vor sind lige ind i evigheden, vers 6. I vers 6 nævnes også ”de blanke våben”, som i dag nok er droner og selvmordsbælter, end om sabler og andre blankevåben.
Komponisten er Hans Dammeyer. Vi må formode, at komponisten har ladet sig inspirere af det stemningsmæssige i salmen. I første vers’ første halvdel bevæger teksten sig lys, varm og kærlighed til ondskab, kulde og strid – inden alt levende vækkes af Guds ånde.
Salmen kan også synges på ”Det dufter lysegrønt af græs”, anfører Lars Busk Sørensen
Anne-Marie Helligsø, Organist
Hør månedens salme: Klik her
1. Nu er det Åndens lyse tid
og kærlighedens sommer,
der midt i verdens onde strid
og kulde bare kommer.
Nu ånder Gud
på sind og hud
og vækker vore viljer
- som solen græs og liljer.
2. Vi tror, det var af kærlighed,
Gud gav os liv og ånde.
Vi tror, det nu er tid og sted
at gå vor Gud til hånde
og skabe med,
hvor Himlens fred
bevæger og forsoner
blandt jordens millioner.
3. Et barn blev født som verdens håb
i vinternattens kulde,
og hyrder hørte fryderåb,
og hjerterne løb fulde
af lykkeord,
et englekor
sang lyset ind i verden:
”Guds fred med jeres færden”
4. En mand stod op en forårsdag
som blomsterne af mulden.
Guds søn, der fødtes vintersvag,
har overvundet kulden
med troens ord,
så folk på jord
tør lade hjertet råde
og leve af Guds nåde.
5. Ja, livets Gud, vi tror og véd,
at folk, vi kalder fjender,
er skabt af samme kærlighed
som vi og vore venner,
bevæg vort sind
med sommervind
og væk de gode viljer
- som solen græs og liljer.
6. Lad kærlighedens lyse Ånd
nu lægge verden åben
og løse blodets gamle bånd og fjerne blanke våben,
og ånd så Gud
på sind og hud,
til verden vil, den kommer,
din grænseløse sommer.