Kirkehuset er ramme om mange af aktiviteterne ved Resen og Humlum Kirker. Her er der konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning. Der holdes sogneaftner, og det er her der spises pasta og kødsovs efter spaghettigudstjenesterne. Her er der ”Salmer & Sanser”, kirkekoret øver og meget mere.

 

Kirkelige foreninger i området har mulighed for at låne mødelokalet gratis.

Kirkehuset er bl.a. ramme om Indre Missions og KFUM og KFUKs møder.

 

I huset er der også et fælleskontor for organisten og den ene præst. Graveren har kontor, badefaciliteter mv.

 

Kirkehuset kaldes sådan, fordi på sin vis viderefører det, der sker og høres i kirken og er med til at leve det ud og forbinde det med vores liv.

 

Dette er også udtryk rent arkitektonisk. Kirkehuset ligget smukt neden for Humlum Kirke. Det låner i sin arkitektur træk fra landsbykirken med sine hvide mure; den høje foyer, der minder lidt om et kirketårn; gavlene der kunne ligne tilbygninger, kapeller til en kirke. Men samtidig er det et fuldt ud moderne hus.

Indefra er huset også smukt med sine rene linjer, spændende farvevalg på nogle af væggene, gedigne materialer og ikke mindst en formidabel udsigt mod syd. Det er et meget lyst og imødekommende hus.

 

Det er arkitekt Per Clausen fra Møller Nielsen Tegnestue i Struer, der har tegnet huset, men forud for byggeriet i 2006 gik der en årelang proces med flere forskellige skitseforslag til et nyt menighedshus.

Huset er bygget for 4,3 millioner kr.

Kirkehuset blev indviet søndag 20. august 2006 af provst Vagn Ove Høgild.

 

 

 

 

 

Kirkehuset modtog i 2006 Struer Kommunes bygningspris for godt og smukt byggeri.

I begrundelsen siges det bl.a: Kirkehuset udmærker sig som selvstændigt hus

og som en del af et større anlæg ved Humlum Kirke. På smukkeste vis føjer det sig enkelt og indbydende til helheden. Huset er klassisk i sit udtryk og grundform. Husets ydre er materialemæssigt enkelt udført og i sit indre lyst og gedigent udført. Et smukt mødested for kirkens brugere.

 

 

 

 

Kirkehusets 10 års jubilæum blev fejret i august 2016 med festgudstjeneste, besøg af Tante Andante for sognenes børnehavebørn, café eftermiddag med Shantykoret. Besøg af Sigurd Barrett mv.

 

 

 

 

 

Kontakt Kirkekontoret på tlf. 97 86 11 22 for lån af Kirkehuset.

 

Kirkehuset tlf. nr. er 97 86 11 26

Kirkehuset kan ikke lejes til begravelseskaffe, bryllupsreception eller lignende.

 

Kirkehusets vedtægter Klik her