Tilbud for 1-3 årige!

Næste hold begynder forår 2020

 

Resen-Humlum menighedsråd og organist Anne-Marie Helligsø ønsker at tilbyde arrangementer for børn fra ca. 2 mdrs. alderen og opefter igennem babysalmesang, salmer og sanser 1-3 årige, spaghettigudstjenester, minikonfirmandforløb mm.

 

Salmer og Sanser er både sang og musik samt bevægelse og rytmik for barnet med udgangspunkt i salmer og andre børnesange, som der vil blive sunget og danset til.

Et 1-3 årigt barn oplever med alle dets sanser. Det er meget modtageligt og nysgerrigt. ”Salmer og Sanser” er med til at stimulere barnets kreative, motoriske og sproglige udvikling. Barnet lytter og bevæger sig til musik og oplever herigennem velvære og glæde.

Det vil blive præsenteret for forskellige instrumenter/rekvisitter/aktiviteter – fx blokfløjte, rasleæg, sæbebobler, sansebolde, aktiviteter som til "mor, far, barn gymnastik" mm.

En lektion bliver på ca. 45 min.

Næste hold starter forår 2020 med et forløb af 10 gange

Organist og SSB-underviser Anne-Marie Helligsø glæder sig meget til at se dig og dit barn!

Yderligere oplysninger til Anne-Marie Helligsø, 61278373 eller mail: amh.organist@gmail.com