Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

DIGITAL Sogneindsamling

MAR
14

DIGITAL Sogneindsamling


Søndag d. 14. marts 2021 (hele dagen)
DIGITAL Sogneindsamling

Digital Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp - Vil du hjælpe os med at samle ind til verdens fattigste? Det betyder alverden.   


Sådan samler vi ind  Selvom det er digitalt, samler vi stadig ind som et hold for Resen-Humlum Kirker.
Vi har oprettet en indsamling, som vi håber du vil donere igennem til Folkekirkens Nødhjælp. Du kan også være en del af din egen personlige digitale indsamling. Når du klikker dig ind på linket kan du i venstre side af indsamlingssiden vælge "Vær med på holdet".     Link til Resen-Humlum Kirkers indsamlingsside: https://indsamling.noedhjaelp.dk/team/resen-humlum-kirker  


 "At være med på holdet" betyder, at du opretter en personlig digital indsamling, som du efterfølgende deler med familie, venner og andre mulige donorer i hele landet.  Du kan dele din indsamling på Facebook, LinkedIn, Twitter og andre sociale platforme. Du kan også sende linket i en mail, til personer i din omgangskreds, hvis du ønsker det. Du kan hele tiden nemt følge med i, hvad du har samlet ind på din indsamlingsside. Og som en del af holdet, tæller dit indsamlede beløb samtidig med i Resen-Humlum Kirkers samlede resultat.    


Med tre klik er du i gang   Du kan starte din indsamling allerede i dag og samle ind helt til d. 14. marts, hvor vi oprindelig skulle have stemt dørklokker. Det kræver kun 3 klik, så er du i gang.  Det betyder heldigvis ikke noget for dem, vi hjælper, om støtten er samlet ind fysisk eller digitalt. Det betyder noget, at den når frem.    Giv selv et bidrag Du kan også via linket til Resen-Humlum Kirkers indsamlingsside selv give et bidrag: https://indsamling.noedhjaelp.dk/team/resen-humlum-kirker  

Du kan også give et bidrag via MobilePay, SMS eller ved bankoverførsel:

MobilePay:
 11440 - skriv 8853 i beskedfeltet, så registreres indsamlingen på Resen-Humlum Kirkers indsamling.     

SMS:

sms til 1911: 
SMS "TRÆ" og støt med 75 kr.
SMS "VAND" og støt med 150 kr. 
SMS "MAD" og støt med 300 kr.      

Bankoverførsel:
 Reg. 4183, kontonummer 7002300   


Derfor er din støtte vigtig Udfordringerne fra klimaændringerne og corona-pandemien er enorme netop nu – og de rammer verdens fattigste hårdest. Flere oversvømmelser, mere tørke og uforudsigeligt vejr betyder, at flere og flere mennesker ender i fattigdom og ikke ved, hvordan de skal skaffe deres næste måltid. Derfor samler vi ind til en bedre tilværelse for dem, der er hårdest ramt af klimaændringerne. Det betyder ikke noget for dem vi hjælper, om støtten er samlet ind fysisk eller digitalt. Det betyder noget, at den når frem. Sammen kan vi gøre en forskel.

Tak for støtten og hjælpen  

Med venlig hilsen  
Henning Sørensen
Indsamlingsleder ved Resen-Humlum Kirker