Torsdag d. 16. januar 2020, Kl. 19:30 til kl. 22:00

Vestjyder kan lide at handle, og indtil andelsbevægelsen revolutionerede dansk landbrug var Danmarks primære eksportartikel levende stude og heste. Museumsinspektør på Holstebro Museum Esben Graugaard fortæller om kendte vestjyske studegårde og handelsfamilier, som efter studehandelens frigivelse i 1788 blomstrede op. Mest kendt blev Breinholt-slægten fra Breinholt i Humlum sogn. Der fortælles også om Hagen Jørgensen til Tangsgård og kendte handels-folk med navne som Bjerre, Villemoes, Ladefoged og Over-gaard til Hindsels på Thyholm. Foredraget giver en skitse af de vestjyske drivveje, færgesteder som Oddesund og de gamle drivejsskroer. 

I foredraget fortælles også om danske bønder som slog sig ned i London og New-castle som kreaturkommissionærer i 1800-tallets sidste årtier. Der rundes af med historien om den sidste store danske kreaturkommissionær: Ivar Lundgaard. Foredraget er også et bidrag til at placere Vestjylland centralt i en international verden, langt væk fra de sædvanlige billeder af en region i periferien. Det var her, det skete!

Medvirkende
Museumsinspektør Esben Graugaard
Sted
Kirkehuset i Humlum