Onsdag d. 29. januar 2020, kl. 19:30

Improvisationskoncert

Intet orgel er for lille – eller for stort! ”Programmet” af improvisationer baseres på temaer udleveret ved selve koncerten - gerne ud fra ”hatten-rundt-princippet”: inden koncertens begyndelse har publikum mulighed for at notere et temaønske, hvorefter udvælgelsen foregår ved lodtrækning! En koncert med stor underholdningsværdi!

Torben Krebs (f. 1965) er uddannet ved Det fynske Musikkonservatorium hos Bo Grønbech, Jesper Madsen og Ulrik Spang-Hanssen med højeste karakter ved Kandidateksamen i 1990.

Det er blevet til en række cd-indspilninger på fremtrædende danske orgler i bl.a. domkirkerne i Maribo og Ribe samt i Brahetrolleborg Kirke.

Foruden sit aktive musikervirke har Torben siden 2010 været ansat som Kirkeministeriets Orgelkonsulent for Vestdanmark, hvor han har til funktion at rådgive menighedsråd i sager af orgelmæssig karakter. Torben har sit daglige virke som organist og kantor ved Thomas Kingos Kirke i Odense.

Medvirkende
Organist Torben Krebs, Odense
Sted
Humlum Kirke