Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stemningsfuld Koncert - Erling Rask Trio

FEB
08

Stemningsfuld Koncert - Erling Rask Trio


Tirsdag d. 8. februar 2022, Kl. 19:30 til kl. 20:30
Humlum Kirke, Vesterkærvej 2A, 7600 Struer
Erling Rask Trio
Stemningsfuld Koncert - Erling Rask Trio

En tour gennem livet er et musikalsk foredrag om tilværelsen som en lang rejse med udfordringer, fantasier, drømme, kærlighed og afsked. En rejse uden mulighed for en ekstra tur.

Erling Rask er en ægte singer/songwriter der laver sine egne tekster og melodier. Det er efterhånden blevet til mange sange og flere cd-udgivelser. Erling har også udgivet en salme CD ”MED PÅ VEJEN”, hvor en række kendte kunstnere, bl.a. Poul Krebs, Michael Falch, Nanna, Peter Belli, Anne Dorte Michelsen; Ester Brohus, m.fl. fortolker nogle af vore gamle salmer.

Bandet består, ud over Erling, af HENRIK KOITSZCH som har en helt unik måde at spille guitar på og med sine fantasifulde riff, tilføjer han Erlings sange liv og bevægelse. Med på bas er den professionelle musiker MARTIN NIELSEN, der med sin store musiske erfaring giver musikken tyngde. Bag trommerne sidder Claus Lykke, der med sit præcise og overraskende spil på slagtøjet fører musikken hen, hvor den har hjemme.

Med fødderne godt plantet i den jyske muld, laver Erling sange der handler om små glimt i hverdagen set gennem en kritisk men også kærlig sangskrivers kikkert.

Med bandet får sangene et intimt og tilbagelænet udtryk med en tvist af humor, seriøsitet og stof til eftertanke. Publikum får en indre film på nethinden af de små finurlige historier der springer ud af teksterne.